MAZDA MODEL CX-5 2015 Instruktionsbog (in Danish)
Manufacturer: MAZDA, Model Year: 2015, Model line: MODEL CX-5, Model: MAZDA MODEL CX-5 2015Pages: 733, PDF Size: 9.84 MB
Page 61 of 733

2-43
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
De supplerende fastholdelsessystemer (SRS) foran og i siden omfatter op til 6 airbags.
Se hvilke airbagtyper, bilen er udstyret med, ved at finde lokaliseringsindikatorerne
”SRS AIRBAG”. Indikatorerne er placeret på de steder, hvor der er monteret airbags.
Der er monteret airbags på følgende steder:
•Rattet (førerairbag)
•Instrumentbrættet foran forsædepassageren (passagerairbag)
•På den udvendige side af forsæderyglænene (sideairbags)
•Den forreste og bageste vinduesstolpe samt tagkanten i begge sider (gardinairbags)
Airbagsystemerne er udelukkende udviklet med henblik på at yde supplerende beskyttelse
i visse situationer, så det er altid vigtigt at bruge sikkerhedsselerne af følgende grunde:
Uden brug af sikkerhedsselen kan airbaggene ikke yde tilstrækkelig beskyttelse ved en
ulykke. Brug af sikkerhedsselen er nødvendig af følgende grunde:
•For at personen ikke slynges ind i en airbag, der udløses.
•For at mindske risikoen for personskade ved en ulykke, der ikke udløser airbaggene,
f.eks. hvis bilen vælter eller påkøres bagfra.
•For at mindske risikoen for personskade ved frontale kollisioner, frontalt vinklede
kollisioner eller sidekollisioner, som ikke er kraftige nok til at udløse airbaggene.
•For at mindske risikoen for at blive slynget ud af bilen.
•For at mindske risikoen for skader på underkrop og ben i tilfælde af en ulykke, da
airbags ikke beskytter disse dele af kroppen.
•For at fastholde føreren i en position, der gør vedkommende i stand til at opretholde
kontrollen over bilen.
Et barn, der er for lille til at bruge sikkerhedssele, skal behørigt fastspændes i et
børnesikringssystem (side 2-26).
Overvej nøje, hvilket børnesikringssystem der passer til barnet, og følg
monteringsvejledningen i denne instruktionsbog og i producentens anvisninger.
Forholdsregler ved brug af supplerende
fastholdelsessystemer (SRS)
Page 62 of 733

2-44
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Sikkerhedsselerne skal anvendes i biler, der er udstyret med airbags:
Det er farligt kun at stole på airbags som beskyttelse ved en ulykke. Det er ikke sikkert,
at airbags alene beskytter mod alvorlige kvæstelser. De relevante airbags kan kun
forventes at blive udløst ved den første ulykke, f.eks. frontale, frontalt vinklede eller
sidekollision, der som minimum er moderat i styrke. Personer i bilen skal altid bruge
sikkerhedssele.
Der må ikke sidde børn på det forreste passagersæde:
Det er farligt at køre med børn på 12 år eller derunder på forsædet. Hvis airbaggen
udløses, kan den ramme barnet og forårsage alvorlige kvæstelser eller døden.
Sovende børn læner sig ofte mod døren og kan derfor blive ramt af sideairbaggen
ved moderate kollisioner i forsædepassagersiden. Når det er muligt, skal børn på
12 år eller derunder altid fastgøres sikkert på bagsædet med et børnesikringssystem,
der passer til barnets alder og størrelse.
Ekstremt farligt! Placer aldrig et bagudvendt børnesikringssystem på det forreste
passagersæde, hvis det er beskyttet af en airbag:
Brug ALDRIG et bagudvendt børnesikringssystem på et sæde, der er beskyttet af en
AKTIV AIRBAG foran det, da det kan medføre DØDSFALD eller ALVORLIG
PERSONSKADE for BARNET.
Selv ved en mindre kollision kan børnesikringssystemet blive ramt af en airbag, der
udløses, og derved blive slynget voldsomt tilbage med alvorlige kvæstelser eller
dødsfald til følge. Hvis bilen er udstyret med en kontakt til deaktivering af airbag ved
forreste passagersæde, skal kontakten altid stå i stillingen OFF, når der monteres et
bagudvendt børnesikringssystem på det forreste passagersæde.
Sid ikke for tæt på førerairbaggen eller de forreste passagerairbags:
Det er ekstremt farligt at sidde for tæt på airbaggenes opbevaringsrum eller at placere
hænder og fødder på disse. Førerairbaggen og airbaggen ved det forreste
passagersæde pustes op med stor kraft og hastighed. Det kan forårsage alvorlige
kvæstelser, hvis en person sidder for tæt på dem. Føreren skal altid kun holde fast
i ratkanten. Forsædepassageren skal holde begge fødder på gulvet. Personer på
forsæderne skal indstille deres sæder så langt tilbage som muligt, og altid sidde ret
op ad ryglænet med sikkerhedsselerne spændt rigtigt.
ADVARSEL
Page 63 of 733

2-45
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Sid på midten af sædet, og brug sikkerhedssele:
Det er ekstremt farligt at sidde for tæt på airbaggenes opbevaringsrum eller at placere
hænder og fødder på disse, sove op ad døren eller hænge ud af vinduerne. Side- og
gardinairbaggene pustes op med stor kraft og hastighed langs døren på den side, som
bilen bliver ramt. Hvis en passager sidder for tæt på døren eller et vindue, eller hvis en
bagsædepassager griber om forsæderyglænets sider, kan det resultere i alvorlig
personskade. Sørg for, at der er plads til, at side- og gardinairbags kan fungere
korrekt ved at sidde midt på sæderne med sikkerhedsselerne spændt rigtigt.
Monter ikke genstande på eller omkring det område, hvor førerens og den forreste
passagers airbags udløses:
Det er farligt at montere genstande på airbaggenes opbevaringsrum eller at placere
genstande foran disse. I tilfælde af en ulykke kan genstanden påvirke airbaggens
oppustning og påføre passagererne kvæstelser.
Monter ikke genstande på eller omkring det område, hvor sideairbags udløses:
Det er farligt at montere genstande på forsædet, hvis de på nogen måde dækker
sædets udvendige side. I tilfælde af en ulykke kan en sådan genstand påvirke
sideairbaggen, der udløses fra forsædernes udvendige side, så den ikke yder nogen
beskyttelse eller pustes forkert op og skaber fare. Airbaggen kan desuden blive skåret
itu, så den tømmes for gas.
Hæng ikke tasker, poser, net eller lignende med remme rundt om forsæderne. Brug
aldrig sædebetræk over forsæderne. Hold altid opbevaringsrummene til sideairbags
i forsæderne fri, så de kan udløses i tilfælde af en sidekollision.
Monter ikke genstande på eller omkring det område, hvor gardinairbags udløses:
Det er farligt at montere genstande på de områder, hvor bilens gardinairbags udløses,
f.eks. på forruden, sideruden, vinduesstolperne, tagkanten og loftsgrebene. I tilfælde
af en ulykke kan en sådan genstand påvirke gardinairbaggen, der udløses fra den
forreste og bageste vinduesstolpe samt tagkanten, så den ikke yder nogen beskyttelse
eller pustes forkert op og skaber fare. Airbaggen kan desuden blive skåret itu, så den
tømmes for gas.
Hæng ikke bøjler eller andre genstande på loftsgrebene. Hvis der skal hænges tøj op,
skal det gøres direkte på krogen på loftsgrebet. Hold altid opbevaringsrummene til
gardinairbags fri, så de kan udløses i tilfælde af en sidekollision.
ADVARSEL
Page 64 of 733

2-46
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Rør ikke komponenter af det supplerende fastholdelsessystem efter udløsning af
airbags:
Det er farligt at røre komponenter af det supplerende fastholdelsessystem efter
udløsning af airbags. Umiddelbart efter oppustning er de meget varme. Dette
medfører risiko for at brænde sig.
Monter aldrig udstyr på forenden af bilen:
Det er farligt at montere udstyr, f.eks. forskellige typer af kofangere, sneplove eller
spil, på forenden af bilen. Disse kan påvirke airbagfølerne. Det kan føre til, at airbags
aktiveres uventet eller slet ikke virker i tilfælde af en ulykke. Dette kan føre til
alvorlige kvæstelser af personer på forsæderne.
Bilens affjedring må ikke justeres:
Det er farligt at justere bilens affjedring. Hvis bilens højde eller affjedring ændres,
vil bilens følere være ude af stand til at udføre en nøjagtig registrering af en kollision,
hvilket kan resultere i ukorrekt eller uventet udløsning af airbags, med risiko for
alvorlig personskade til følge.
Der må ikke foretages ændringer af det supplerende fastholdelsessystem (SRS):
Det er farligt at ændre på komponenterne eller ledningsføringen i det supplerende
fastholdelsessystem. Det kan blive aktiveret eller sat ud af kraft ved et uheld. Der må
ikke foretages ændringer af det supplerende fastholdelsessystem. Dette omfatter
beklædning, klistermærker eller andet på airbaggenes opbevaringsrum. Det omfatter
desuden installering af elektrisk ekstraudstyr på eller nær systemets komponenter
eller ledningsføring. Den nødvendige ekspertise, der kræves for udtagning og
isætning af forsæder, kan indhentes fra en fagekspert. Vi anbefaler et autoriseret
Mazda-værksted. Det er vigtigt at beskytte airbaggenes ledninger og forbindelser,
så de ikke udløses uventet, og så sæderne bevarer en ubeskadiget airbagforbindelse.
Placer ikke bagage eller andre genstande under forsæderne:
Det er farligt at placere bagage eller andre genstande under forsæderne. De
komponenter, der er vigtige for det supplerende fastholdelsessystem, kan blive
beskadiget og medføre, at de rigtige airbags ikke udløses i tilfælde af en sidekollision,
med alvorlig personskade eller dødsfald til følge. For at undgå at beskadige vigtige
komponenter skal du undgå at placere bagage eller andre genstande under
forsæderne.
ADVARSEL
Page 65 of 733

2-47
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Kør ikke i en bil, hvor komponenter i airbag-/seleforstrammersystemet er
beskadigede:
Brugte eller beskadigede airbag- eller seleforstrammerkomponenter skal udskiftes
efter enhver kollision, der udløser eller beskadiger dem. Kun en uddannet fagekspert,
og vi anbefaler et autoriseret Mazda-værksted, kan foretage en fuldstændig vurdering
af, hvorvidt systemerne vil fungere i tilfælde af en senere ulykke. Kørsel med en brugt
eller beskadiget airbag- eller seleforstrammerenhed giver ikke den nødvendige
beskyttelse i tilfælde af en efterfølgende ulykke, der kan resultere i alvorlig
personskade eller dødsfald.
Fjern ikke airbagrelaterede interiørdele:
Det er farligt at fjerne komponenter, f.eks. forsæderne, instrumentbrættet, rattet, de
forreste eller bageste vinduesstolper, tagkanten eller andet, der indeholder airbagdele
eller følere. Disse komponenter indeholder vigtige airbagdele. Airbags kan blive
udløst ved et uheld og forårsage alvorlig personskade. Få altid et autoriseret Mazda-
værksted til at fjerne sådanne dele.
Airbagsystemet skal bortskaffes hensigtsmæssigt:
Uhensigtsmæssig bortskaffelse af en airbag eller en bil med ikke-udløste airbags kan
være ekstremt farligt. Medmindre alle sikkerhedsprocedurer følges, kan det føre til
personskade. Få en fagekspert til at skaffe airbagsystemet sikkert af vejen eller skrotte
en bil, der er udstyret med airbags. Vi anbefaler, at du kontakter et autoriseret
Mazda-værksted.
BEMÆRK
•Når en airbag udløses, sker det med en høj lyd, og der frigives røg. Ingen af delene er
skadelige, men pga. friktion kan airbaggens struktur give overfladiske hudskader på
kropsdele, som ikke er dækket af tøj.
•Hvis bilen videresælges, skal den nye ejer informeres om airbagsystemerne og gøres
opmærksom på, at det er vigtigt at læse alle de tilhørende anvisninger i
instruktionsbogen.
•Denne tydelige mærkat advarer mod brugen af bagud vendte børnesikringssystemer
på forreste passagersæde.
ADVARSEL
(Undtagen Taiwan) (Taiwan)
Page 66 of 733

2-48
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Kontakten til deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde skal bruges til
at deaktivere for- og sideairbaggene samt seleforstrammersystemet ved det forreste
passagersæde inden montering af et børnesikringssystem på sædet.
Kontakt til deaktivering af airbag ved forreste
passagersæde*
Deaktiver aldrig airbaggen ved forreste passagersæde uden grund:
Det er farligt at deaktivere airbaggen ved forreste passagersæde, hvis der ikke
er grund til det. Forsædepassageren får ingen beskyttelse fra airbaggen, hvis den
er deaktiveret. Det kan resultere i alvorlig personskade eller død. Sæt aldrig kontakten
til deaktivering af airbaggen i stillingen OFF, medmindre der skal monteres et
børnesikringssystem på det forreste passagersæde.
ADVARSEL
Fuldautomatisk aircondition Manuel aircondition
*Visse modeller.
Page 67 of 733

2-49
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Når tændingskontakten er drejet til stillingen ON, tændes begge indikatorer for
deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde uagtet stillingen af kontakten for
deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde. Indikatoren slukkes efter et
angivet tidsrum og tændes/slukkes afhængigt af tilstanden, som angivet i følgende tabel.
WKontaktens placeringer
Sørg altid for, at kontakten til deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde er i
den korrekte stilling vha. ekstranøglen i forhold til behovene inden kørslen.
Kontakt til deaktivering af
airbag ved forreste
passagersædeForreste passagersæde/sideairbag,
betjeningsbetingelser for
seleforstrammer ved forreste
passagersædeIndikator for deaktivering af airbag
ved forreste passagersæde
OFF-stilling
Deaktiveret
ON-stilling
Klar
Slukker efter et kort tidsrum.
BEMÆRK
Kontakten til deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde skal efterses af
en fagekspert (vi anbefaler et autoriseret Mazda-værksted), hvis en af disse situationer
opstår:
•Indikatoren for deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde lyser ikke
i et bestemt tidsrum, når tændingslåsen drejes til stillingen ON.
•Indikatoren for deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde slukkes ikke
efter et kort tidsrum, når tændingen stilles på ON (kontakten til deaktiveringen af
airbaggen ved forreste passagersæde er i stillingen ON).
Lad ikke nøglen sidde i kontakten til deaktivering af airbaggen ved det forreste
passagersæde:
Utilsigtet deaktivering af airbaggen ved det forreste passagersæde er farligt.
Forsædepassageren er ikke tilstrækkeligt beskyttet i tilfælde af en ulykke. Det kan
resultere i alvorlig personskade eller død. Brug altid den ekstranøgle, der opbevares i den
senderenhed, der aktuelt bruges til at betjene kontakten til deaktivering af airbaggen ved
forreste passagersæde, for at undgå utilsigtet deaktivering. Sæt ekstranøglen tilbage i
senderenheden, efter at airbaggen er blevet deaktiveret. På denne måde efterlades nøglen
ikke i deaktiveringskontakten til airbaggen ved forreste passagersæde.
ADVARSEL
Page 68 of 733

2-50
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Slukket (OFF)
Forairbaggen ved forreste passagersæde, sideairbaggen og seleforstrammeren ved forreste
passagersæde fungerer ikke.
Skift til stillingen OFF
1. Sæt nøglen i deaktiveringskontakten til airbaggen ved det forreste passagersæde, og drej
den med uret, til nøglen peger på OFF.
2. Tag nøglen ud.
3. Kontrollér, at indikatoren for deaktivering af airbaggen bliver ved med at lyse, når
tændingskontakten drejes til stillingen ON.
For- og sideairbaggene samt seleforstrammersystemet ved det forreste passagersæde er
deaktiveret, til kontakten til deaktivering af airbaggen ved forreste passagersæde drejes til
stillingen ON.
Tændt (ON)
Forairbaggen ved forreste passagersæde, sideairbaggen og seleforstrammeren ved forreste
passagersæde fungerer. Aktivér kun systemet, når der ikke er monteret et
børnesikringssystem på forreste passagersæde.
Skift til stillingen ON
1. Sæt nøglen i deaktiveringskontakten til airbaggen ved det forreste passagersæde, og drej
den mod uret, til nøglen peger på ON.
2. Tag nøglen ud.
3. Kontrollér, at indikatoren for deaktivering af airbaggen bliver ved med at lyse, når
tændingskontakten drejes til stillingen ON. Indikatoren for deaktivering af airbaggen
slukker efter et kort tidsrum.
BEMÆRK
Når du har betjent kontakten til deaktivering af airbag ved det forreste passagersæde,
skal du sætte ekstranøglen tilbage i senderenheden.
Page 69 of 733

2-51
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
1Udløsere og airbags til fører og forsædepassager
2Kollisionsfølere og fejlfindingsmodul (SAS-enhed)
3Forreste seleforstrammere (side 2-22)
4Følere til forreste airbag
5Sidekollisionsfølere
6Advarselslampe for airbag-/seleforstrammersystem (side 4-33)
7Aktivering af side- og gardinudløsere og -airbags
8Indikator for deaktivering af airbag ved forreste passagersæde* (side 2-48)
9Kontakt til deaktivering af airbag ved forreste passagersæde* (side 2-48)
Komponenter i det supplerende fastholdelsessystem
*Visse modeller.
Page 70 of 733

2-52
Vigtigt sikkerhedsudstyr
SRS-airbags
Din Mazda er udstyret med følgende typer SRS-airbags. SRS-airbags er designet til
at fungere sammen med sikkerhedsselerne om at reducere personskader ved en ulykke.
SRS-airbaggene er designet til at yde ekstra beskyttelse for passagerer ud over
sikkerhedsselefunktionerne. Sørg for at bære sikkerhedsselerne korrekt.
WForreste seleforstrammere
De forreste seleforstrammere er designet til at aktivere ved moderate eller kraftige frontale
eller frontalt vinklede kollisioner. Under en sidekollision vil seleforstrammeren desuden
blive aktiveret i den side, som kollisionen sker. Seleforstrammerne fungerer forskelligt alt
efter, hvilke typer airbags der er installeret. Du finder oplysninger om seleforstrammernes
funktion i afsnittet ”Kriterier for udløsning af SRS-airbags” (side 2-55).
WFørerairbag
Førerairbaggen er monteret i rattet.
Når airbagskollisionsfølere registrerer en frontalt kollision af større end moderat styrke,
pustes førerairbaggen hurtigt op for primært at reducere personskade på førerens hoved
eller bryst, som forårsages af at ramme rattet.
Du kan finde flere oplysninger om udløsning af airbags i ”Kriterier for udløsning af SRS-
airbags” (side 2-55).
Sådan virker SRS-airbagsystemet