1814-1. Før kørsel
4
Kørsel
■Hvis motoren overophedes
Hvis du kører med en læsset anhænger op ad en lang stejl stigning
ved temperaturer over 30 °C, kan det få motoren til at overophede.
Hvis advarselslampen for kølervæsketemperatur blinker eller lyser,
skal du straks slukke for airconditionsystemet, køre af vejen og
standse bilen et sikkert sted. (→S. 458)
■Når du parkerer bilen
Læg altid stopklodser ind under hjulene på både bilen og anhænge-
ren. Træk parkeringsbremsen helt, og sæt gearvælgeren på P ved
multidrive og på 1 eller R ved manuel transmission.
ADVARSEL
Følg alle anvisningerne i dette afsnit. Hvis du undlader at gøre dette, kan det
medføre dødsfald eller alvorlige kvæstelser.
■Anvisninger for kørsel med anhænger
Kontrollér, at vægtgrænserne ikke overskrides, når du kører med anhæn-
ger. (→S. 174)
■Hastighed ved kørsel med anhænger
Overhold hastighedsbegrænsningerne for kørsel med anhænger.
■Før kørsel ned ad bakker eller lange nedadgående strækninger
Sæt farten ned, og gear ned. Du må dog aldrig skifte pludseligt ned i et
lavere gear, når du kører ned ad en stejl eller lang bakke.
■Betjening af bremsen
Hold ikke bremsepedalen nede ofte eller i lang tid ad gangen.
Ellers kan bremsen overophedes eller bremsevirkningen nedsættes.
■Sådan undgås ulykker og kvæstelser
●Biler med fartpilot: Anvend ikke fartpiloten, når du kører med anhænger.
●Biler med pladsbesparende reservehjul: Kør ikke med anhænger, når det
pladsbesparende reservehjul er monteret på bilen.
●Biler med nødreparationssæt til punktering: Kør ikke med anhænger, når
det monterede dæk er repareret med nødreparationssættet til punktering.